JOACHIM NICLASEN

Et sæt saftige overbevisninger

Hej, jeg hedder Joachim. Det er mig, der fylder Kaoskasserne med vin. Jeg importerer og sælger normalt vin under navnet 'Vinhacker'. Tidligere drev jeg vinimportørfællesskabet 'Vinkollektivet'. Før det serverede jeg vin på et par københavnske vinbarer. Jeg drikker selv mange forskellige typer vin. Jeg er ikke kræsen, og jeg er ikke bange af mig. Jeg er skeptisk overfor masseproduktion, og jeg er modstander af ensretning mod laveste fællesnævner. Vin er en både foranderlig og uperfekt størrelse, som hverken drager nytte af at blive produceret udfra en formel eller systematisk 'nydt' med et skema i den anden hånd. Slagtilbud, ratings og sorte fredage interesserer mig ikke. Det gør til gengæld personlig formidling, ambitiøse løfter og gensidig tillid. Jeg håber, du vil elske mine Kaoskasser!